Når man overvejer at starte i terapi, ved man ofte ikke præcis, hvad problemet er, eller hvad hjælpen skal bestå i. Det er en grundlæggende del af min opgave at hjælpe dig med at afdække dette. Og (først) dernæst at tilbyde dig mit faglige perspektiv på, hvordan jeg tænker, at du eller I kan komme videre.
Når man leder efter en psykolog eller psykoterapeut, kan det være svært at vide, hvem man vil passe godt sammen med. Og det kan måske være svært ud fra terapeutens egen beskrivelse af sig selv at få fornemmelsen af, hvordan det er at sidde i klient-stolen. Jeg har derfor valgt at spørge nogle af dem, der har siddet i stolen over for mig, om de havde lyst til at beskrive oplevelsen fra deres side.
"Med de redskaber, jeg har fået, er jeg blevet meget bedre til at drage omsorg for mig selv og mit velvære. Redskaberne har givet mig en stor ro, men også mod og strategier til at overkomme fremtidige udfordringer. Redskaberne lærte mig at jeg aktivt selv kan skabe min ro, også når det synes at være umuligt."
"Jeg var usikker, jeg havde min mor til at sidde på min skulder hviske onde ord ind i mit øre. Min mor sagde altid, du er grim, tyk, ulækker, doven, uinteressant og på inden måder klog. Min mor valgte alkoholen frem for mig. Og jeg var sikker på at det var min skyld. Jeg levede med disse tanker, som gjorder at jeg kun lige overlevede min hverdag. Fordi jeg havde intet selvværd, ingen selvtillid. Hvad gør jeg idag? Idag snakker jeg MEGET højt omkring min barndom, mine tanker og mit arbejde, med at blive den PERSON jeg skal være. Jeg ved at det ikke er min skyld. Jeg har lært at tænke på mig selv, følge min mave fornemmelse og stå ved den. Jeg kan sige nej. Jeg kan se at jeg skal finde tid til mig selv. Alle disse værktøjer har Solveig givet mig efter at have været ved hende i 1 år. Jeg vil være hende evig taknemmelig."
"Min søster og jeg startede i et psykologforløb sammen, fordi vi mistede vores bånd til hinanden, da vores forældre blev skilt. Vi havde altid været tætte som børn, og nu var vi meget fremmede for hinanden. Gennem forløbet fandt vi ud af, at vi oplevede skilsmissen og de efterfølgende år meget forskelligt, og vi fik så arbejdet gennem de forhindringer vi havde, og kom tættere på at få det bånd igen. Det har været uundværligt."
"Det har reddet mit liv. Jeg er blevet et helt andet menneske nu, og jeg har lært at have respekt for mig selv, være selvkærlig og at sætte grænser. Jeg passer på mig selv og jeg er blevet bedre til at bede om hjælp fra andre. Jeg er blevet en udgave af mig selv jeg holder enormt meget af og det har været stort at opleve. Solveig Outsen har været det vigtigste menneske, jeg har mødt i mit liv. Hun har formået at samle mig op og har altid forstået mig. Hun har kunne se lige igennem mig og ofte vidst hvordan jeg havde det, før jeg selv gjorde. Og så fik hun engang beskrevet mig på en måde, som er det vigtigste et andet menneske har sagt om mig; at jeg var elskelig og nem at holde af. Det tager jeg med mig hver dag og det er min stærkeste påmindelse om at huske at være mig selv."
"Et terapi forløb hos Solveig har ændret mig fuldstændig. Eller i hvertfald givet mig styrken og forståelsen af de reaktioner min krop havde på situationer jeg ikke forstod. Jeg følte mig altid misforstået og ude af balance. Min hovede replik var at jeg var skør. Hvilket var en klar usandhed. Jeg var misforstået.
Når man er i terapi taler man om de traumer man har med sig, og dermed oplever kroppen dem på ny, den healende del er det at du nu for sat ord på, du bliver lyttet til og bliver mødt med forståelse. Samtidig får du værktøjer til at berolige dig selv og stille skarpt igen. Mit nervesystemet vil altid være på vagt, men jeg er blevet dets beskytter. Og jeg evner nu at beholde overblikket og drage omsorg for mig selv."
Læs mere om de forskellige typer terapi her:
Individuel terapi
Inkl Somatic Experiencing traumeterapi
Læs mere
Parterapi
Inkl partjek
Læs mere
Familieterapi
Inkl familietjek
Læs mere